Udarbejdet af Camilla Bendix Rasmussen
Du går måske med en drøm om at lave et kuld. Det kan være spændende at opleve sådan nogle smukke unger og følge udviklingen, fra de er små og lyserøde, til de bliver store og stærke. Der findes ikke noget stærkere bånd, end når man har fulgt en rotte fra helt lille til gammel. Men det er ikke bare lige til at sætte et kuld til verdenen, da der ligger en del arbejde forud end bare at sætte hun og han sammen, fordi de er åh så søde og smukke.
Her er nogle af de overvejelser, man bør tænke over:
- Se på forældredyrene. Er det nogle gode forældre, søde, dejlige, store, gode til at tage imod nye i gruppen, gode overfor både burkammerater og mennesker. Har de begge de egenskaber, du ønsker kommende unger skal have ?
- Det er at foretrække, at den ene (gerne begge) af forældrene har en kendt baggrund. Kender du til søskende, forældre og meget gerne mere i baggrunden på den ene/begge forældre, vil du lettere kunne vurdere temperament og helbred i de pågældende linjer. Brug dem med gode gener bag sig, vurder om de problemer, der kan være i linjen er værd at arbejde videre med. Man kan arbejde meget ud af en linje, men noget kræver mere arbejde end andet. Det gælder dog ikke alvorlige genetiske sygdomme eller voldsom aggression.
- Har du økonomien til et dyrlæge besøg, hvis nu det skulle blive nødvendigt med hjælp til enten fødselshjælp eller et kejsersnit?
- Har du mulighed for og er du villig til at beholde evt. overskydende unger, såfremt du ikke skulle få solgt alle ungerne? Det er ikke velset, at man afleverer overskydende unger til en dyrehandel, sælger til foder eller afliver uden god grund.
- En god ting vil altid være at lære lidt af den grundlæggende genetik, før man kaster sig ud i at opdrætte. Der er bestemte sammensætninger, man bør holde sig fra, hvilket man lærer ved at undersøge genetikken.
- Der er mange garvede opdrættere, som gerne hjælper dig med, hvad de kan, så tøv ikke med at spørge om hjælp.
Hanrotten
- Hanrotten bør være mindst 10 mdr. ved hans første kuld, for ukendt baggrund gerne mindst 1 år, da det tidligere er set, at aggressioner KAN opstå frem til hannen er 1 år og man i avl helst bør undgå at avle på aggressive/dominante rotter (Se mere nedenfor). Er hannen uden kendt baggrund, er det tidligere anbefalet, at hannen er fyldt 1 år og 6 mdr. Med erfaring, kan man dog tidligt spotte om en hanrotte vil være egnet eller der er tendens til adfærdsproblemer.
- Det anbefales at han bør veje mindst 450 gram, men meget gerne mere, da det er godt at bruge en han med god størrelse i avlen (en han er aldrig for gammel til at få et kuld). Der kan dog være undtagelser for den anbefaling, da man sagtens kan have en hanrotte, der vejer mindre, men har en god bygning og et vidunderligt sind. Derudover er der også dwarf rotter, som af gode grunde ikke kan opfylde vægt anbefalingen.
Det er altid vigtigt at kigge på selve rotten og ikke kun på vægten, for en rotte kan have en passende vægt og være enten under eller overvægtig. Derfor er det lige så vigtigt at have fokus på rotten og hvordan den er bygget. - Ifølge Ratbehavior, er det typisk hanner, der opstår aggressioner ved. Frem til hannerne er omkring 5-6 mdr., vil man opleve, at hannerne vil lege/slås en del – dette er der som regel ikke nogle faresignaler ved. Når hannerne når en social modenhed (5-6 mdr.), bliver kampene mere “alvorlige” (her dannes et hierarki) – det bør dog aldrig gå over i, at burkammerater kommer til skade, da det her må formodes, at pågældende rotte, der skaber problemerne, har fået aggressive tendenser. Her bør man vurdere situationen og træffe en beslutning herefter, men man vil normalt ikke anvende pågældende rotte i avl, hvis det er slemt.
I få tilfælde vil der i alderen 5-6 mdr. opstå for voldsom dominans, som betegnes ved aggression (hvor rotten dissideret bider hul i burkammeraterne). I et forsøg oplevede man at en alfa blev syg.
Da han forlod gruppen, overtog en anden han alfa posten, da alfaen 1 uge efter kom tilbage i gruppen, blev han dræbt af den nuværende alfa.
http://ratbehavior.org/Aggression.htm#Age - Derudover nævnes det på http://ratguide.com/breeding/breeding/breeding_age.php, at man gerne i nogle tilfælde anvender ældre hanner, da det kan være en fordel hvis hannen har ukendt baggrund eller der måske er usikkerhed og man lettere kan vurdere temperament, helbred og levealder ved at vente, til de er lidt ældre.
Derfor er det et godt råd, at hvis man vælger en han med ukendt baggrund, venter man til hannen er over 1 år – gerne ældre.
En ting man dog bør være opmærksom på, hvis man anvender ældre hanner, er om de er gamle i sind og udseende, man ønsker som opdrætter at arbejde med rotter der bidrager til længere levealder og ikke tidligt bliver gamle.
Hunrotten
- Hunrotten bør være mellem 5-12 mdr. ved hendes første kuld og ikke ældre end 15 mdr. ved hendes andet kuld, da hunrottens bækken med tiden ændrer sig og hunrotten derved vil have sværere ved at føde kuldet.
- Hun bør veje mindst 250 g, gerne 300 gr, da hun derved har en god vægt til at bære et kuld unger. Der kan være undtagelser, hvor anbefalingen tilsidesættes, hvis man har en hunrotte der vejer under 250 g, med et rigtig godt sind, god størrelse og bygning, her vurderer opdrætteren om hun kan klare at bære og passe et kuld. Derudover vil en dwarf rotte heller ikke kunne opfylde den anbefalede vægt.
Det er altid vigtigt at kigge på selve rotten og ikke kun på vægten, for en rotte kan have en passende vægt og være enten under eller overvægtig. Derfor er det lige så vigtigt at have fokus på rotten og hvordan den er bygget.
- Selvom en hunrotte kan blive drægtig i en alder af 5-6 uger, er dette ikke at anbefale, da hunrotten mentalt stadig er en lille unge. Den bør få lov at vokse sig stærk nok til at klare et kuld, da det er fysisk udmattende for en hunrotte at bære, føde og pleje et kuld.
- Det er set at unge mødre kan klare kuld i en tidlig alder, men at ungerne er væsentligt mindre og hunrotten ikke når den samme størrelse som søskende fra samme kuld. Mange opdrætter, når rotten er 4-5 mdr. og frem til de er 12 mdr.
- Der er ingen optegnelser for, at hunrotten kan opleve komplikationer ved fødslen frem til de 12 mdr. ved det første kuld.
Ifølge Ratbehavior ændres en hunrottes bækken sig kun meget lidt i løbet af hendes levetid. Under drægtigheden plejer det hos andre pattedyr at ændre sig, så bækkenet udvider sig/bliver slapt og moderen kan føde, men det er bevist, at rottens bækken er bredt nok til at kunne føde ungerne og ikke bliver slapt/udvidet under drægtigheden. - Rottens fertilitet er bedst i alderen 3-10 mdr. her opnår den sit højdepunkt. Når hunnen er omkring 15-18 mdr. oplever den en menopause, hvor hunnen er mindre fertil – her er der mindre chance for, at hunnen kan producere æg og hermed blive drægtig. Hun kan stadig blive drægtig, når hun er over 18 mdr. gammel, men chancerne er minimale og ikke at anbefale.
http://ratguide.com/breeding/breeding/breeding_age.php - Bækkenet ændrer sig i løbet af rottens levetid fra at være brusk, til at blive til knogler – dette sker dog først efter hunrottens overgangsalder (15-18 måneder), derfor er der en højere risiko jo ældre hunnen er, da brusken gradvist ændres til knogler- Ratbehavior http://ratbehavior.org/PubicSymphysis.htm
http://ratbehavior.org/RatYears.htm