Den brune rottes historie
Oversat med tilladelse fra Ratbehavior.org
Oversat af Annbritt JørgensenEvolutions historie
Sande gnavere er almindeligvis anset for at stamme fra Asien. Gnavere dukkede første gang op i fossile optegnelser i slutningen af den Paleocene tiden og starten af Eocene tiden i Asien og Nordamerika for omkring 54 millioner år siden. Disse originale gnavere nedstammede fra gnaverlignende stamfædre kaldet Anagalider, som også udviklede sig til Lagomorpha eller kanin gruppen.
Murider (Muridae), familien som udviklede sig til nutidens brune rotter, husmus, hamstere, markmus og ørkenrotter, viste sig først gennem den sene Eocene periode (omkring 34 millioner år siden). Moderne Murider havde udviklet sig omkring Miocene tiden (23,8-5 millioner år siden) og formeret sig gennem Pliocene tiden (5,3-1,8 millioner år siden).
Slægten Rattus dukkede først op indenfor Muridae familien for omkring 3,5 til 5-6 millioner år siden. Rattus-slægten havde fødested i Middelhavslandene, Mellemøsten, Indien, Kina, Japan og sydøst Asien (inklusiv Filippinerne, Ny Guinea og Australien). Efter den dukkede op, undergik Rattus slægten 2 episoder af intens specificering, en for omkring 2,7 millioner år siden og den anden begyndte for 1,2 millioner år siden og er muligvis stadig i gang.
Stamfædrene til Rattus Norvegicus og Rattus Rattus adskilte sig fra hinanden for omkring 2 millioner år siden. Den tætteste slægtning til Rattus Norvegicus er Rattus cf moluccarius. Delingen mellem disse to arter opstod omkring 0.5 millioner år siden. I dag er der 51 arter indenfor Rattusslægten.
Figur 1. Stamtræ for rotter. Rattus undergik to intense perioder af speciering. En for ca. 2,7 millioner år siden og en for omkring 1,2 millioner år siden, som muligvis stadig er i gang.
Nyere historie
Den brune rottes asiatiske oprindelse: Den brune rotte (R. Norvegicus) og den sorte rotte (R.rattus) har oprindelse i Asien. Den brune rotte har oprindelse på Asiens sletter, muligvis i hvad der nu er det nordlige Kina og Mongoliet, hvor vilde rotter stadig lever i underjordiske gange. Den sorte rotte har oprindelse længere mod syd i Indo-Malaya regionen.
Kommensalisme med mennesker: Begge arter af rotter begyndte at leve i menneskenes hjem, bygninger og skibe, i en menneskeafhængig forening kaldet kommensalisme. Det er ikke klart hvornår denne forening mellem mennesker og rotter begyndte; den kunne være begyndt for tusinder af år siden. I dag er både brune rotter og sorte rotter kommensale og begge arter har en tendens til at etablere sig langs ruter af menneskelig vandring.
Ankomst i Europa: Både sorte og brune rotter rejste til Europa med menneskene. De sorte rotter ankom til Europa før de brune rotter. Først regnede man med, at den sorte rotte ankom til Europa på korstogenes tid, men tilstedeværelsen af R. rattus’ knoglerester i middelhavsområdet og Europa dateret til oldtiden indikerer, at den sorte rotte ankom meget tidligere. R. rattus’ knogler fundet på Korsika, der dateres til et tidspunkt mellem det fjerde og det andet århundrede f.kr., fundet i Pompeji, Italien, der dateres til det andet århundrede f.kr. og i London fra midt i det tredje århundrede og i York i det femte århundrede.
- For mere: the black rat’s home in Roman Britain
- Rats, communications, and plague (McCormick 2003).
De brune rotter ankom til Europa flere århundreder efter de sorte rotter. De brune rotter kan have været til stede i Europa så tidligt som 1553. Denne påstand er baseret på en illustration af en rotte, som man tror, er en brun rotte, tegnet af den schweiziske naturalist Conrad Gesner i hans bog fra 1553 Historiae animalium. Dog kan denne illustration have været af en sort rotte, selvom Gesner også nævner albino rotter i sin tekst, og det er mere sandsynligt at albinoer er brune rotter end sorte rotter. Alternativt kan brune rotter have krydset floden Volga fra det sydlige Rusland efter 1727 i en enorm vandring og have koloniseret Vesteuropa derfra. I hvert fald er der kun få beviser der understøtter, at brune rotter kom til Europa fra den norske halvø.
De første pålidelige beretninger om tilstedeværelsen af brune rotter i Europa dateres til det 18. århundrede. Rapporter fra det 18. århundrede beskriver fortrængelsen af sorte rotter, af den mere aggressive og større brune rotte over hele Europa.
Brune rotter spreder sig hinsides Europa: Sorte rotter ankom til den nye verden i det 16. århundrede. Brune rotter ankom til Nord Amerika omkring 1755 på de nye emigranters skibe og er rapporteret på østkysten af USA i 1775. Som i Europa fortrænger brune rotter de sorte rotter.
I dag har den brune rotte næsten fuldstændigt erstattet den sorte rotte i Europa og Amerika, hvor sorte rotter nu er sjældne eller fraværende i forhold til deres tidligere udbredelse. I kontrast hertil har den sorte rotte overtaget i de tropiske egne og er mere normal her, end den brune rotte er.
Tæmning
Tidligste rotter i fangenskab: I det 18. og 19. århundrede i Europa blev brune rotter fanget og brugt som føde, når der var hungersnød. Rottefængere blev hyret til at udrydde rotter og indfange levende rotter til rottekampe, rottejagt eller rottegrave. Rottefængere fangede og indlogerede ligeledes vilde rotter i bure. Gennem denne tid blev naturligt forekommende albino, sorte eller hoodede brune rotter fortrinsvis fanget eller udvalgt fra kuld af fangede rotter, pga. deres særlige udseende (naturligt forekommende vilde albino rotter blev første gang rapporteret i Europa i 1553 af Conrad Gesner, og Castle (147) rapportere ligeledes eksistensen af vilde sortbaserede og hoodede rotter).
Temperament og pels farve: Udvælgelsen efter tamhed leder til forandringer i den hormonelle kemi, fysiologi og udvikling. Disse forandringer har vidtrækkende effekt, inklusiv forandringer i pelsfarven. Specielt er ro og føjelighed associeret med en sort pelsfarve og mønstre af hvid pels. Tæmningsprocessen kan derfor have forøget udbredelsen af sorte og hoodede rotter i den tamme rotte bestand.
De første laboratorierotter: Albino rotter blev bragt ind i laboratorier til fysiologiske studier så tidligt som 1828. Crampe udførte de første avlseksperimenter i 1870erne og 1880erne. Hvide rotter af europæisk oprindelse blev bragt til Amerika kort efter dette og blev den grundlæggende stamme for amerikanske laboratorierotter. Den ældste linie af indavlede rotter dateres fra 1856, da Jardin de Plantes rapporterer en fødende koloni af sort hoodede rotter. Denne koloni eksisterede stadig 132 år senere i 1988 og gav udbredelse til en linie af indavlede rotter. Den ældste formålsavlede linie af indavlede rotter, PA linien, blev skabt af Helen Dean King på Wistar instituttet i Philadelphia i 1909. Wistar rotten, og i mindre omfang, Sprague-Dawley rotten, blev gradvist den mest populære linie af rotter til laboratorieforsøg.