Bylder og behandling – Den Danske Tamrotteforening

Oversat med tilladelse fra Carole Nelson, Lilratscal
Oversat af Annbritt Jørgensen

Dette er ikke en gør-det-selv manual til hvordan man behandler bylder.
Den beskriver, hvad der bør gøres og kan relatere til det fra et personligt perspektiv.
Man skal ikke rode rundt med at behandle bylder selv, før man er blevet vist hvordan af en dyrlæge. Man skærer/prikker ind i et levende dyr, gennem skind og svækket og vaskulær muskelvæv. Man risikere at klippe sener og led og skabe større problemer end man startede med.
Behandlingen af bylder er en kirugisk procedure, og som de fleste kirugiske procedurer er det bedst at overlade det til dem, der er trænet til at udføre dem i sterile omgivelser ved brug af sterile instrumenter og korrekte udskyldningsløsninger, pakning, sårforbinding, og antibiotika – og bedøvelsesmiddel.
Spørg din dyrlæge om du må se på og lære, hvordan man kan udføre mindre efterbehandling derhjemme.
Jo mere du lærer, jo mere vil du være i stand til at gøre… og des mere vil du indse hvor vigtigt det er, at procedurene er udført korrekt.
Bylder er interessante ting… De opstår ikke nødvendigvis som følge af en skade og ofte opstår de ikke i nærheden af en skade – de kan opstå hvor der ikke var en skade og kan opstå måneder efter, at en skade så ud til at være vel helet.

Hvad er en byld?
Bylder er stedfæstede infektioner som generelt opstår i forbindelse med infektioner af systemet. Stedet kan hæve mærkbart, eller bylden kan ligge i det underliggende væv med minimal forandring i skindet ovenover. Ofte er der en let hævelse, som kan springe og begynde at afgive en gullig væske som kan skabe en skorpe.

Hvorfor opstår bylder?
Bakterier kan komme ind I et sår, f.eks fra en mindre skramme eller et punkt sår, fra skarpe kløer, et skarpt objekt f.eks eller et mindre skænderi mellem burkammerater.

Hos raske dyr fører immunsystemet et forsvar og dræber bakterien før den kan nå at udgøre et problem, ved at skabe antistoffer til at genkende den og slå den tilbage. Nogen gange har en rotte et svækket immunsystem og kan ikke altid effektivt bekæmpe infektioner. Nogle mikroorganismer vil klare at formere sig til et punkt hvor det kan give sygdom.

Behandling af bylder
Bylder som opstår i kødfuldt væv kan gennembores med en scalpel, det osteagtige puds fjernes ved brug at tand- eller knoglecuretter og vatpinde, og skylles med en udskylningsopløsning, såsom 1% chlorhexidin diacetate Nolvasan.

Selv hvis alt det osteagtige puds er fjernet fra stedet, og det holdes åbent og skylles dagligt og bliver behandlet med systematisk og lokal antibiotika, kan mere puds opstå på stedet, nogen gange I løbet af få dage efter den begyndende behandling. Selvom dette kan ske selv når rotten får systematisk antibiotika, sker det oftest når den kun får lokal antibiotika.

At undlade at starte antibiotisk behandling kan resultere I en værre infection, hvis stedet ikke er renset ordentligt. Selv på antibiotika, kan særlig resistente infektioner skabe vedvarende bylder. Dette er fordi, også selvom det først-brugte antibiotika er bredspektret (effektivt mod en bred række af bakterier), at den bakterie der er skyld i infektionen ikke nødvendigvis reagere på det enkelte antibiotika.
Baytril er et godt antibiotika mod bylder.

Hvis infektionen forbliver resistent, bør en kultur dyrkes med en smule af det osteagtige puds sendt ud til kultur og overfølsomhedstest. Dette tager et par uger, men vil identifisere organismen og det bedste antibiotika til at behandle den.

Bylder I knogleområder (såsom kæbe, øje områder eller led) kan skabe yderligere problemer, specielt hvis det lades ubehandlet i et stykke tid. Det kan ikke kun påvirke bevægelsen af ledet og have skadelig indvirkning på dyrets brug af det lem, det kan æde knogle og brusk; dette kan blive temmelig dyrt kirugisk og røntgenmæssigt. Det er bedst at behandle sådan en byld så hurtigt som muligt, med antibiotika og aspiration (hvis der er løst puds eller væske) eller åbning og fjernelse (osteagtigt puds).

Efterbehandling med systematisk antibiotika
Nogen gange, når det betændte sted bliver åbnet, og det opdages, at det osteagtige puds ikke har formet en fast klump, kan dyrlægen fjerne så meget som muligt, og så lukke såret og begynde en 10 dages systematisk kur med enrofloxacin. Dette antibiotika er specielt godt til at reducere tilstrømningen af blod, hvilket gør det lettere at fjerne og formindske sandsynligheden for reformering af puds på stedet. Afhængig af dyrlægens vurdering af situationen når han går tilbage til at fjerne det resterende puds, må rotten muligvis på en ny antibiotikakur.

At arbejde med bylder
Når man arbejder med bylder, bør man bære engangshandsker, have sin Klorhexidin, Betadine eller Nolvasan opløsning klar ved hånden, have sine vatrondeller, sterile vatpinde og alle andre nødvendigheder tæt ved. Det er bedst at samarbejde med en anden som kan holde dyret pakket ind og fastlåst mens du bruger begge dine hænder til at udføre hvad der skal gøres.
Hibi-scrub eller Medi-scrub er ligeledes godt til efterfølgende at rense bylden med, da det tørrer betændelsen ud

Klorhexidin i pulverform har ligeledes denne effekt.

Billeder af bylder