Megacolon

Oversat med tilladelse fra Ratbehavior.org
Oversat af Annbritt Jørgensen

Hvorfor har nogle rotter hvide blazes og megacolon?
Nogle rotter, specielt rotter med hvide blazes i ansigtet, hvide sider eller odd-eyes, udvikler en fatal tilstand kaldet megacolon . Rotter med megalon kan ikke komme af med deres afføring. Over tid, ophober afføringen sig i tyktarmen, opspiler maven og til slut forårsager død. Megacolon findes også hos mennesker, hvor det kaldes Hirschprung’s disease.

Et ofte stillet spørgsmål er hvorfor megacolon hos rotter lader til at være forbundet med aftegninger med hvid pigment. Jeg har foretaget en smule læsning om emnet og har fundet ud af hvorfor. Det har noget at gøre med en almindelig udviklingsbane der gør skævt.

I fosteret, opstår nerveceller i en stribe langs ryggen (kaldet nerve kammen) og bevæger sig derfra til resten af kroppen under udviklingen (fig.1). Pigment celler er faktisk et delområde af disse nerveceller. En masse nerveceller bevæger sig på denne måde, så som de der innervere tyktarmen, og de der fortsætter ind i det indre øre.

Hvis denne cellevandring er forsinket, så er det ikke sikkert, at disse celler når deres destination. Så du kan ende ud med depigmenterede (hvide) områder på kroppen, især de områder der er langt væk fra ryggen, så som ansigtet, iriserne, fødderne, maven, halespidsen osv (fig. 2) selvom depigmenteringen kan også kan være omfattende.

• 

• 

En forsinkelse i vandringen af nervecellerne betyder at enden af tyktarmen muligvis ikke bliver innerveret, hvilket betyder at dyret ikke kan kontrollere tyktarmen ordentligt, hvilket resultere i megacolon.

Nervekams celler vandrer også ind i det indre øre, hvor de er vigtige for hørelsen. Det er derfor en mutation i celle vandringen nogen gange kan resultere i hvide pletter og døvhed (f.eks. hos katte og hunde).

Celle vandringen er en kompleks proces med mange trin og der er mange forskellige måder det kan gå galt. F.eks., følger vandrende celler molekylære ”vejvisere” som fortæller dem hvor i kroppen de skal hen. En mutation i disse vejvisere, eller i de vandrende cellers ”modtager”, som det er meningen skal ”læse” disse vejvisere, kan have effekt på vandringen.

Rotter er ikke de eneste dyr med mutationer i celle vandringen, som resultere i hvidr pigment og tyktarms- og hørelsesproblemer. Mange andre dyr har også disse mutationer, og enhver mutation resultere i en anderledes konstellation af relaterede symptomer… fra blazed rotter eller odd-eyed rotter med megacolon, til hvide føl med megacolon (kaldet lethal white foal syndrome), til mennesker med en hvid pandelok, odd-eyes, døvhed og megacolon (kaldte Waardenburg Type 4 eller Waardenburg-Shah Syndrome), til hvidansigtede døve ildere (også kaldet Waardenburg), til hunde og katte med en hvid pels og døvhed (som mange dalmatinere). Alle er mutationer i processen af celle vandringen fra celle kammen gennem embryogenesen.

Mutationerne der findes hos disse forskellige arter er muligvis ikke identiske mutationer, og den samme art kan have forskellige slags mutationer som har effekt på den udviklingsbane, men de har alle effekt på den samme underliggende proces.

Noter, at megacolon kan skyldes andre faktorer. Ikke alle blazed rotter har megacolon, og megacolon kan ligeledes findes hos rotter, der ikke er blazed.

Hvis du nød dette stykke og gerne vil vide mere, er der her mere dybde om mutations in pigment cell migration.