Mycoplasma er en sygdom rigtig mange rotteejere har hørt om, da det typisk er den sygdom dyrlægen nævner som grund til en infektion i luftvejene, det er dog ikke alle tilfælde der er tale om mycoplasma. Den mest sikre måde at tjekke, om det er mycoplasma, er at tage en PCR test.
Mycoplasma er en bakterie, der mangler en cellevæg og normalt hæfter sig til luftvejene. Bakterien overføres via fødekanalen og via direkte kontakt/ små partikler i dråbeform (altså i form af nys/spyt). De fleste rotter fødes altså med bakterien, uden at den er aktiv.
Symptomer på at rotten kan have mycoplasma kan variere alt efter alvorligheden. Men de mest typiske er:
- Utilpashed (puffet pels, trækker sig, ændrer adfærd)
- Vægttab / nedsat appetit
- Nys med udflåd fra næsen (evt. porphyrin)
- Nasal rallen / irritation i slimhinderne i næsen
- Åndenød / besværet vejrtrækning
- Svær lungebetændelse
- Øreinfektion kan også forekomme – her ses det ved headtilt eller kløen i hoved/ører
Alt efter hvor alvorligt ramt rotten er, kan der forekomme arvæv og kroniske mislyde. I hunners tilfælde, kan en alvorlig infektion, påvirke hendes livmoder og produktionsevne (gøre hende steril).
Sygdommen rammer oftest ældre rotter, og rotter med nedsat immunforsvar. Derudover kan det også påvirke stressede rotter og hvis det miljø rotterne bor i, ikke er optimalt (dårlig ventilation, ammoniakdampe fra afføring og urin).
Rammes rotten / rotterne af mycoplasma, er det vigtigt at isolere den / dem der er ramt, da det som nævnt kan smitte via direkte kontakt / partikler i dråbeform. De skal isoleres med god afstand fra deres burkammerater, helst i et andet rum, da de ved nys kan smitte såfremt de står for tæt på hinanden.
Vi mennesker, kan bære bakterien i næsen, men kan ikke selv blive smittet, da bakterien er artsspecifik til rotter/mus, vi kan derudover bære bakterien på vores tøj og andet der har været i direkte kontakt med den/de smittede rotte(r), sørg derfor altid for god hygiejne, hvis uheldet skulle have været ude og der er smitte i dit hjem.
Behandling skal altid ske i samarbejde med en dyrlæge. Det er normalt i Danmark, at man behandler med en kombination af Ronaxan og Ezoflox/baytril i en længerevarende periode. Der findes også andre medicintyper jævnfør Ratguide (se under kildehenvisning), såfremt kombinationen ikke virker optimalt for behandlingen.