Pasningsvejledning – Den Danske Tamrotteforening

Tamrotten er af arten Rattus Norvegicus – præcis samme art som den vilde rotte, vi møder ude i naturen. For mange år siden blev den vilde rotte tæmmet og vænnet til vores håndtering og omsorg – også kaldet domesticering. Tamrotten har stadig dens naturlige instinkt, som er vigtigt at opretholde i form af burindretning og berigelse.

Rotten som kæledyr
Rotter har unikke personligheder og minder på mange måder om hunde og katte. De er nysgerrige, selvstændige, kloge og kan lære tricks og agility. De kan også slappe af sammen med dig foran tv’et eller tage en lur på sofaen.

Hanner vejer som fuldvoksen 400-900 gram. De er rolige og tingene går ikke så hurtigt. Kun lækre godbidder står i vejen for en god lur. Nogle hanner kan sagtens være energiske med fart over feltet. Hanner lugter mere end hunner.

Hunner vejer som fuldvoksen 200-500 gram. De er livlige og elsker at gå på opdagelse. Der skal helst ske noget hele tiden og kan kræve mere opmærksomhed fra dig. De er fjollede og giver nogle gode grin. Hunner kan også være hyggelige puttetrolde.

Sociale behov
Rotter er flokdyr og har behov for artsfæller at interagere med for at udvikle sig mentalt korrekt. Rotter, der holdes alene, kan udvikle depression, skizofreni eller andre kognitive vanskeligheder. Undersøgelser viser også, at rotter, der kun bliver holdt i par (2 rotter), kan udvikle samme vanskeligheder. Det anbefales derfor, at man har minimum 3 rotter (1). Med en flok på 3 rotter (gerne flere) vil det samtidig være nemmere for rotterne at opretholde et hierarki. Kønnet på rotterne har ingen betydning for trivsel i en stor eller lille flok.

Har man et ønske om at tilføje unger til flokken, er det vigtigt, at man tilføjer mindst to 2 unger, da rotter har brug for jævnaldrende at vokse op sammen med. Har en rotte ingen jævnaldrende venner at lege med i løbet af opvæksten, kan rotten udvikle uhensigtsmæssig adfærd i form af aggression og dominans. Det er nemmest at sammenføre unger i en alder på 6-10 uger (2).

Sammenføring
Rotter kan sammenføres i alle aldre uanset køn. Dette vil dog være nemmest, hvis rotternes sociale behov, som er nævnt ovenfor, har været opfyldt gennem hele rottens liv samt at rotterne er opdrættet med omhu, hvor opdrætteren har taget højde for sindet i sit avlsarbejde. Rotter med dominerende eller aggressiv adfærd vil have meget svært ved at acceptere andre rotter. Det kan være svært at vide på forhånd, om rotten har tendens til dominans, hvis den aldrig har været præsenteret for andre fremmede rotter. Derfor er det vigtigt at gå stille frem, når man præsenterer rotter for hinanden. Dette gøres bedst ved at lade rotterne møde på neutral grund og derefter gå videre med hamsterburmetoden, som kan læses om her. Hvis man sætter fremmed rotter ind på andre rotters territorium, kan man risikere, at de kommer op at slås med døden til følge.

Bur
Rotter kræver plads med god ventilation, hvor de kan kravle, udforske og lege med hinanden. Undgå akvarier/terrarier, da dårlig ventilation kan medføre ammoniakdampe, som er skadelige for rotterne at indånde (3). Det anbefales, at rotter har 0,06 m3 plads pr. individ og de foretrækker god bundplads, hvor der er rig mulighed for leg. Brug burberegneren for at se, hvor mange rotter et bestemt bur kan indeholde. Nedenfor er der listet de mest anvendte bure af rotteejere.

· Savic Zeno 2 – 3-5 rotter

· Savis Zeno 3 Empire – 3-12 rotter

· Savic Suite Royal 95 Double – 3-14 rotter

· Savic Suite Royal XL – 3-24 rotter

· Ferplast Furet – 3-5 rotter

· Ferplast Furet Tower XL – 3-19 rotter

Buret bør placeres væk fra træk eller åbne arealer, hvor der ikke er læ – f.eks. i et hjørne eller op af en væg. Rotterne trives bedst i stuetemperatur (4) med en luftfugtighed på 40-70% (5) og bør ikke bo udenfor med risiko for høj varme eller frost. Man kan sagtens have dem med ude på græs på en lun sommerdag. Rotterne er sensitive overfor både lys og høje lyde (6) og bør ikke placeres ved siden af fjernsynet eller radioen, hvor volumen er på max eller i meget oplyst lokale. De er mere aktive, når det bliver mørkt og foretrækker 12 timer lys og 12 timer mørke (7).

Strøelse/bundlag
Et ordentligt bundlag er vigtigt for absorption af rotternes efterladenskaber og er samtidig med til at mindske lugt og give rotterne mulighed for at grave. Holdes rotterne i stærke ammoniakdampe pga. manglende rengøring, dårlig ventilation eller ikke-absorberende bundmateriale, kan det på længere sigt skade deres luftveje (8). Rotter bør ikke gå på spåner af fyrretræ, medmindre spånerne er korrekt varmebehandlet (9) (dette kan producenten oplyse – ikke altid forhandleren). Ubehandlet fyrretræ er ikke sikkert, da det indeholder aromatiske kulbrinter, som er sundhedsskadelige for både rotter, mennesker samt andre kæledyr i hjemmet (10). Der findes heldigvis mange alternativer, som er listet nedenfor.

· Hampestrøelse uden eukalyptus (11) – hemparade, hempbed, biobase

· Papirstrøelse – Boxo, Carefresh og Über (Man skal dog være opmærksom på at sugeevnen ikke er den bedste med papirstrøelse)

· TierWohl Super, Chipsi Super, Chipsi Classic, Vida Stallströ

· Dørmåtter

· Aviser (strimlet eller hele)

· Fleecetæpper

Vælger man at bruge et bundmateriale, som ikke giver rotterne mulighed for at grave, er det vigtigt at have en gravekasse i buret.

Rotter er renlige dyr og kan lære at bruge et toilet med lidt træning. Man kan placere toiletbakker rundt omkring i buret eller der, hvor rotterne viser interesse i at besørge. Toilettet bør indeholde en anden form for strøelse end det, der bliver brugt som bundlag for at undgå at forvirre rotterne. Mange rotteejere bruger hamp, ikke-klumpende kattegrus eller træpiller (vær obs på træsort og evt. behandling heraf). I bakken kan man lægge en sten på størrelse med en knytnæve, som rotterne vil tisse på. Ekskrementer, der lander uden for bakken, samles op lægges i bakken. På sigt vil rotterne lære, at det er der toilettet er.

Rotter lugter – hanner mere end hunner – og vil kræve noget rengøring. Vores næser er forskellige og man finder ud af på sigt, hvilket strøelse der fungerer bedst og hvor ofte det skal skiftes. Det anbefales at skifte bundlag og vaske deres tilbehør af i varmt vand evt. tilsat sæbe eller eddike én gang om ugen. Dybere rengøring kan passende gøres én gang om måneden eller efter behov. Undgå at gøre for grundigt rent ofte, hvor deres naturlige duft vil blive fjernet, da rotterne vil markere sig igen og gøre lugten værre.

Foder
Rotter har rodløse tænder, som vokser hele livet. For at holde tænderne nede er det vigtigt at give rotterne noget hårdt at gnave i, som de kan slibe tænderne på. Dette kan gøres med et pillefoder såsom:

· Altromin 1324 (Mange fraråder det dog, da det indeholder en del protein og rotterne derfor kan komme til at lugte af det)

· Socobs (fås ikke på nuværende tidspunkt) Et alternativt til Socobs er Natur Kalv Maxi

· Versele-Laga Complete Rat & Mouse

Man kan også fodre sine rotter med en müsliblanding, men dette kræver, at man sætter sig 100% ind i rotternes næringsbehov eller køber et færdigt produkt, der opfylder rotternes behov.

Rotter bør have konstant adgang til foder – medmindre man fodrer med en blanding.

Se evt. Igloo Rats’ foderguide for yderligere informationer om foder.

Rotterne har også brug for en vandflaske – gerne 2, hvis den ene skulle holde op med at virke – eller en vandskål. Vælger man at give en vandskål, bør den hænge fast på tremmerne, da rotterne ellers kan vælte den. Hæv den gerne op, så de ikke smider strøelse og redemateriale i vandet.
Nogle ejere vælger at give rotterne en madskål for at kontrollere, hvor meget der bliver spist. Andre strøer foderet rundt i buret, så rotterne bruger tid på at finde det, hvilket er god aktivering. Nogle rotter kan godt lide at hamstre og vil tømme madskålen i løbet af 5 minutter og gemme det i et hus eller en køje.

Snacks
Vejen til en rottes hjerte er gennem maven, så godbidder er altid en god ting at have ved hånden. Husk at godbidder altid bør gives med måde. Rotter tåler de fleste ting – se gerne må få/må ikke få-listen. Godbidder, som rotter er vilde med og har lang holdbarhedsdato, er bl.a.: Pasta, ærteflager, bananchips, frø og kerner, usaltede nødder (gerne med skal), hundetørkost og vådfoder, hundekiks, gnaverblanding, tørrede melorme og tørret frugt og grønt.

Burindretning og aktivering
Udover strøelse, vand og mad bør buret indeholde ting, som rotterne kan beskæftige sig med og putte i. Det kan være hængekøjer af stof, ophængte plastikskåle/kasser, rør eller huse af pap, træ eller plastik. Det er kun fantasien, der sætter grænser for indretningen af buret og der vil altid være inspiration at hente rundt omkring på nettet.

Rotter er kloge dyr og har behov for at blive underholdt og stimuleret. Man kan lave klikkertræning og øve tricks og agility eller man kan lave sit eget aktivitetslegetøj af pap og små plastikbøtter. Inspiration kan bl.a. hentes her. Er man ikke kreativ kan man købe aktiveringslegetøj til papegøjer, som fungerer fint til rotterne.
Rotter er glade for at grave og vil have stor glæde af en gravekasse – en stor kasse fyldt med ugødet spagnum, kokosmuld eller strøelse – hvor de kan grave efter godbidder.
Grene fra f.eks. æble- og pæretræer, pil eller troldhassel vil være gode muligheder for rotterne at kravle på og gnave i. Vær obs. på, at det ikke er alle træsorter, rotterne tåler – bl.a. stenfrugttræer.
Både hanner og hunner elsker at bygge rede og benytter sig af alt, de kan finde, som de ivrigt slæber med ind i huse og køjer. Man kan give dem strimlet avis eller fleece (stof, der ikke trevler). Undgå støvet halm og hø.
Rotter behøver ikke et løbehjul. Det kan skade mere end gavne – både fysisk og psykisk (12). Med gode burforhold, udetid og leg med kammerater, får rotterne masser af motion.

Rotterne elsker at komme udenfor buret og udforske sine omgivelser. Det er forskelligt fra ejer til ejer, hvor de ønsker at have udetid med rotterne. Man kan lave en løbegård, have dem fri i stuen, på sofaen eller sengen.

Forplantning
Rotter har ikke parringssæsoner og kan yngle året rundt. En ung hunrotte går i løb hver 4. – 5. dag. Løbetiden er individuel for den enkelte hunrotte og kan derfor variere (13). Rotter kan allerede blive kønsmodne i 5 ugers alderen og kan derfor formere sig i en tidlig alder. Det anbefales derfor at kønsopdele sine unger, når de er fyldt 5 uger. Hunnen kan få lige fra 1 unge og helt op til 21 unger pr. kuld, som kan blive til mange unger i løbet af et år. Hunrotten får ikke menstruation og vil med tiden gå i overgangsalder (15-18 mdr) (14). Hanner kan producere sæd hele livet, men kan blive sterile med alderen.

Der ligger nogle etiske aspekter bag et godt opdræt og man kan med fordel læse mere om det her.

Hvor køber man rotter?
Rotter kan købes flere steder; dyrehandlere, foderavlere, private og opdrættere. Der er mange måder at avle rotter på, hvilket også vil afspejle sig i rottens helbred – både fysisk og mentalt. I en dyrehandel er rotter ofte avlet til foder til krybdyr, mens der hos en opdrætter er fokus på godt temperament og helbred. Prisen varierer fra 20-250 kr og man får ofte, hvad man betaler for. En foderrotte vil ikke koste særlig meget, hvorimod en god kælerotte fra en opdrætter vil koste 200-250 kr. Rotter fra dyrehandlen kan sagtens blive gode kælerotter med den rette tålmodighed.

En liste over opdrættere i dk kan findes her.

Dyrlæge
Ikke alle dyrlæger har styr på behandlingen af rotter og det vil derfor være en god idé at have en rottekyndig dyrlæge ved hånden, hvis rotterne skulle blive syge. En liste over dyrlæger med kendskab til rotter, kan ses her.

Når du får rotterne hjem
Det kan være stressende for rotter at flytte til nye hjem og nogle rotter vil derfor være utrygge det første stykke tid. Det kan vare dage eller uger. Det er dog ikke alle rotter, der reagerer på en flytning. Rotternes nervøsitet kan ofte hænge sammen med, hvor rotterne kommer fra og om de er vant til håndtering eller ej. Rotter, der kommer fra en opdrætter, vil ofte hurtigere føle sig trygge end rotter fra dyrehandlen.

Rotterne har brug for tid til at falde til og i de første 14 dage er det en god idé kun at snakke med rotterne og give godbidder inde i buret, hvis de er utrygge. Hvis de gerne vil ud og udforske, skal de selvfølgelig have lov til det. Vær dog obs på, at de kan blive skræmt af en høj lyd, lugt eller lignende og finde på at løbe væk og gemme sig. Hvis rotterne ikke selv kommer til lågen og vil snakke, er man nødt til at presse på og vise rotterne, at det ikke er farligt. Et sammenkrøllet tæppe er godt at søge tryghed og gemme sig i, når de er udenfor buret. Med tid, tålmodighed og godbidder vil rotterne vænne sig til de nye mennesker og omgivelser.

Referencer:

Pasningsvejledningen er lavet med indflydelse fra rotteejere samt opdrættere med mange års erfaring og viden;
Stine Almind
Nanna Andersen, Igloo Rats
Camilla Bendix Rasmussen, Alenya
Malene Carlsen, Mataleto Rats