Albino / PEW
Andre Navne:
Genotype: A/A, A/a eller a/a c/c
Forklaring
En black/agouti baseret rotte med 2 kopier af albino/PEW genet
Beskrivelse
En helt hvid rotte med pink øjne (findes også i en BE variant, som kaldes Ivory).
Rotten kan være enhver farve og enhver aftegning, man kan bare ikke se det.
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
Dårlig himalaya eller en husky der er faded og blevet hvid
Black eyed genet
Andre Navne: BE (Som det forkortes med)
Genotype: Be/be eller Be/Be
Forklaring
Et co-dominant gen BE/* som kommer til udtryk i forbindelse med c-locus (“PEW”/Hiamlaya/Siamese/devil)
Beskrivelse
En sortøjet c-loci rotte, der har mindst et BE gen. Sammen med en rødøjet c-loci eller en anden BE c-loci, vil der komme rødøjede og BE.
Genet findes også i dobbelt form, hvilket vil give et rent BE c-loci kuld.
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
Burmese / Wheaten Burmese
Andre Navne:
Genotype: a/a Bu/bu og A/A, A/a Bu/bu og enten ch/ch eller ch/c
Forklaring
Black eller agouti baseret med en kopi af Burmese genet og enten to kopier af Himalaya genet (siamese) eller en kopi af himalaya genet og en kopi af PEW genet (Himalaya).
Ch/Ch varianten er at foretrække når man avler efter Burmese.
Det er muligt at fremavle en version baseret på PEW (Albino – Bu/bu c/c), men denne version mangler points.
Beskrivelse
Kendetegnet ved en Burmese er den varme, mellembrune farve og en tydelig markant mørk point. Der findes dog også noget lysere Burmese med en mørk point, dog forsøger man at avle farven så mørk som muligt.
Agoutivarianten kaldes wheaten Burmese og har fin lys sandfarve med tydelig tickning og en tydelig markant point. Øjnene er sorte.
Det har været under diskussion om Burmese kan ligge sig skjult i andre farver, som Pearl genet, da det er set at der er kommet Burmese i kuld, hvor ingen af forældrene er Burmese, men har det i tavlen.
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
En lys Burmese kan forveksles med mink
En wheaten Burmese kan forveksles med en cinnamon eller en lys Burmese.
Devil/Devil agouti
Andre Navne: Kaldes også marten/marten agouti eller silver agouti
Genotype: A/A, A/a, a/a c/cm eller ch/cm
Forklaring
Devil genet har længe været uden en direkte genotype og har også været ret svær at blive helt klog på. Når man undersøger nettet fremgår det, at devil genet har genotypen (cm) og er knyttet til C-loci, dog ikke siamese.
Devil består af mindst et agouti/black-baseret gen og et devil gen. Det kommer til udtryk i cc/cch baserede c-loci varianter.
Beskrivelse
En blackbaseret devil har en mørk grålig tone, som bedst kan beskrives som farven på en blyant, med lidt lysere farve i ansigtet. Som unger kan de have en marmorering af “pletter” i hovedet, det er dog ikke ideelt hvis man vil gå efter standarden, hvor farven bør været helt mørk.
En agoutibaseret vil være mere lys grålig, med tydelig brun tickning i pelsen.
Devil kan fremkomme i andre farver. Indtil videre er der set flere russian blue og minkbaseret.
Findes både som Red eyed (hvor øjnene er pink) og black eyed
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
Himalaya
Andre Navne: Himi
Genotype: A/A, A/a eller a/a c/ch
Forklaring
En black/agoutibaseret rotte med et kopi af Himalaya genet og et kopi af PEW/Albino genet
Beskrivelse
Kendetegnet ved en himalaya er den lyse/hvide krop med en smuk point ved næse, fødder, ører og halerod. Den bør være lysere end pointen på en siamese.
Man kan kende himalaya ungerne ved at de har en meget lys cremet farve (dog kan de være stort set helt hvide og ligne PEW), hvor farven omkring 3 ugers alderen vil begynde at trække ud i points.
En himalaya kan avles i flere farver.
Øjenfarven er Red eyed eller Black eyed
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
Dårlig siamese
Sable Burmese / Sable wheaten Burmese
Andre Navne: Dark Burmese
Genotype: A/A, A/a, a/a BuBu c/ch eller ch/ch
Forklaring
En black/agouti-baseret med 2 kopier af Burmese genet og enten to kopier af Himalaya genet (siamese) eller en kopi af Himalaya genet og en kopi af albino/PEW genet (Himalaya).
Den kan som Burmese avles i en albino/PEW variant uden point, dog er siamese varianten at foretrække.
Beskrivelse
Kendetegnet ved en sable Burmese er en smuk dyb mørk brun farve med en endnu mørkere point, den fremkommer dog kun ved selektiv avl, der er set lysere sable Burmese, som billederne viser nedenfor og de kan til forveksling ligne en mørk Burmese. Man kan være sikker på, at rotten er sable, hvis den leverer et rent kuld Burmese, da den er 2 kopier af Burmese.
En sable wheaten Burmese, vil ligeledes være en dele mørkere end en wheaten burmese.
Som med almindelig Burmese, kan den avles i flere farver.
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
En mørk Burmese / wheaten Burmese
Siamese
Andre Navne: Simi
Genotype: A/A, A/a eller a/a Ch/Ch
Forklaring
Black/agouti-baseret med to kopier af Himalaya genet.
En blackbaseret kaldes Seal point siamese, det bruges dog sjældent, når man refererer til siamese. Den er en solid mørkebrun i pointen.
En agoutibaseret vil have tickning i pointen, det kan dog være svært at se.
Beskrivelse
Kendetegnet ved en siamese, er dens mørke points ved næse, halerod og fødder. Farven vil fade ud i den beige farvede krop.
Der bør ikke være nogen hvide eller meget lyse områder rundt omkring på kroppen, fødderne eller halen, selvom dette er meget normalt. Såfremt man ønsker en god siamese, bør man undlade at anvende siamese med hvide områder, specielt på forpoterne og man bør gå efter rotter der er self, uden modifiers bag sig. For at forstærke farven på points kan man anvende en black, der bærer siamese.
Som unge vil en siamese have en fin mørk sand/beige farve over hele kroppen og ingen points. Disse kommer ved 3-4 ugers alderen, hvor farven begynder at trække sig ud i points og blive mere tydelige.
Siamese kan komme i flere farver og er red eyed eller black eyed.
Siamese er speciel, da den er følsom overfor kulde/varme, noget der kaldes “Acromelanism”. Farven på rottens point er påvirket af varme/kulde, jo koldere det er, jo mørkere vil pointe være. Derfor er farven også mere kraftig ved de køligere områder på rottens krop og vil være mere kraftig i vinterperioden.
Status
Findes i Danmark
Ofte forvekslet med:
Dårlig Himalaya (med for kraftig point farve)
Der findes flere pointede varianter, de er dog ikke nævnt på siden, da de endnu ikke findes i Danmark.
Der kan nævnes Golden Siamese/himalaya, Sable siamese, Tonkinese osv.