Til stede: Camilla Bendix Rasmussen, Kristina Maria Roda, Camilla Carstensen, Sabrine Nissen og Kristina Louise Mejer.

Dagsorden:

1. Valg af ordstyrer.

Camilla Bendix Rasmussen vælges som ordstyrer.

2. Valg af referent.

Kristina Mejer vælges som referent.

3. Diskussion af indkomne forslag:

Der er stillet forslag om fjernelse af en passus i vedtægterne, der lyder som følger: ”Kassereren alene eller to af bestyrelsens medlemmer i fællesskab kan disponere over foreningens konto i den daglige drift ved udgifter op til 1000 kr. Ved beløb derover skal udgiften godkendes af den samlede bestyrelse”.

De deltagende har en god diskussion om forslaget og der bliver blandt andet givet udtryk for bekymring for fremtiden, hvis og når foreningen bliver så stor, at der vil komme mange penge på kontoen. Der enes om, at det vil blive taget op som punkt på næstkommende generalforsamling og at der der kan diskuteres i dybden, hvad man i så fald kan gøre for at sikre foreningen mod snyd.

Der stemmes ved håndsoprækning og forslaget vedtages enstemmigt.

4. Eventuelt.

Intet at bemærke.

Formanden takker for et godt møde og den ekstraordinære generalforsamling afsluttes i god ro og orden.

Referent

Kristina Mejer

Kasserer