Tilstede er: Benitta Borgmann, Camilla Bendix Rasmussen, Kristina Roda, Malene Carlsen og Nanna Andersen.
Valg af dirigent:
Malene Carlsen
Valg af referent:
Camilla Bendix Rasmussen
Godkendelse af regnskab:
Indtægter: 3955
Udgifter: 2382,88
Aktiver i alt: 7280,69
Regnskab er godkendt.
Valg af bestyrelse, suppleanter og ekstern revisor:
Camilla Bendix Rasmussen genopstiller – Genvalgt
Malene Carlsen genopstiller – Genvalgt
Benitta Borgmann genopstiller – Genvalgt
Suppleant: Nanna Andersen ikke på genvalg
Ekstern Revisor – Carolina Rasmussen
Diskussion af indkomne forslag:
§5 Foreningens bestyrelse
Bestyrelsen skal som minimum bestå af en formand, en kasserer og en sekretær.
Ændres til: Bestyrelsen skal som minimum bestå af en kasserer, en sekretær og et bestyrelsesmedlem.
Snakket om at vi er en enhed, ikke en som ”bestemmer” eller et ansigt udadtil som en formand kunne lyde som, så der har været snak om at ændre det til bestyrelsesmedlem. Vi er alle en enhed i bestyrelsen, så det er for at gøre det mere som en enhed.
Alle syntes det lyder som en god idé.
Kristina: Det er op til jer, har ikke styr på hvordan det foregår i en forening.
Malene: Vi bruger ikke rigtig ”formand” til noget.
Kristina: Formand er den man ser udadtil. Hvis i har det bedre med at det er alle man ser udadtil, så siger jeg ikke noget imod.
Malene: Vi har aldrig rigtig haft noget formand.
Benitta: Formand burde være en ansvarspost. Det virker bedre med en bestyrelsespost.
Malene: Camilla og jeg sidder med de tunge ting. Man kan ikke rigtig være begge dele.
Der er enighed om at ændre det.
§6 økonomi
Den Danske Tamrotteforenings regnskabsår går fra 1. marts til 28./29. februar.
Ændres til: Den Danske Tamrotteforenings regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Vi startede med 1 marts da vi konstituerede foreningen, fordi vi argumenterede for jul og alt det der hører tiden til. Men det er mere kringlet nu i forhold til regnskab og medlemskartotek. I forhold til regnskabet er det nemmere at det kører 1 januar til 31. december.
Kristina: argumentet holder jo stadig med julegaver og manglende penge. Men i må have en god grund og har snakket godt om det, vurderet hvorfor. Men der vil jo være en risiko for at folk ikke får betalt fordi det er nytår, heligdage osv.
Malene: Ja vi har snakket om det og tænkt over det, tænker vi prøver det af. Mange medlemmer betaler allerede i december fordi den kører fast.
Benitta: Man er vel også vant til at der er regninger i starten af året. Heldigvis er det ikke flere tusinder, så det er overskueligt.
Malene: Medlemmerne vil forhåbentlig gerne fordi de vil være medlem. Man kan jo vente med at melde sig ind til et senere tidspunkt hvis det er. Jeg tænker vi skal give det et skud. Nogen der er imod?
Alle stemmer for.
§4 Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes årligt den første weekend i april og der indkaldes via mail og opslag på hjemmeside/sociale medier.
Ændres til: Generalforsamlingen afholdes årligt den første weekend i februar og der indkaldes via mail og opslag på hjemmeside/sociale medier.
Den ligger i april fordi regnskabsåret er i marts, så når vi rykker regnskabsåret rykker vi også generalforsamling. Det passer også bedre i februar for mange af os.
Alle stemmer for.
§3 Kontingent
Det årlige kontingent fastsættes til 200 kr., der skal betales hver den 1. marts.
Ændres til: Det årlige kontingent fastsættes til 250 kr. for opdrættere og 200 kr. for privatpersoner, der skal betales hver den 1. januar.
Eller skal kontingentet være lavere? Giver det flere medlemmer?
Vi satte prisen, fordi det var en rottes pris så den var rimelig.
Opdrættere får fordele ved at stå på listen, mange har fyldte ventelister fordi de har den reklame, så der blev snakket om at pga den ekstra fordel overvejede vi at den skulle være højere for opdrættere.
Kristina: Giver fint mening også på grund af de argumenter.
Benitta: Nogen der har klaget over at det er for dyrt?
Malene: Nogen mener de ikke får noget ud for pengene.
Kristina: Hvis nogen går op i udstillinger, får man virkelig noget for pengene. Jeg føler virkelig at jeg får noget ud af det, så det afhænger nok af hvor meget man ligger i det. Jeg har et skab fyldt med præmier fra udstillinger. Der er rigtig meget i præmierne og syntes man det er sjovt er der gode muligheder for at vinde nogle ting.
Malene: Vi har et punkt senere mht udstillinger.
Nanna: Jeg sytnes de 250 kr er fint og i og med vi er så få opdrættere, er det en lille pris at betale. Jeg har indsat en lille ”hvor har du hørt om min opdræt” og stort set alle har skrevet ”foreningen” så det er en god reklame og en fin pris for den reklame. Og jeg elsker alle de arrangementer der er og føler jeg får en masse ud af det.
Malene: Hvad tænker i med kontingentet for almindelige medlemmer, er prisen fin eller skal den falde?
Nanna: Nej ikke billigere, det er for billigt i forhold til det man får ud af det.
Kristina: Med mindre i får nogle specifikke klager kunne man måske overveje det. Men man kunne måske lave et passivt medlem?
Malene: Man havde snakket om at man kunne lave et passivt medlem, for at støtte foreningen, hvis nogen syntes vi gør et godt arbejde men ikke ønsker medlemsfordele. Det kunne være en idé at udføre.
Kristina: I kan prøve nogle ting af det næste år. Ingen fordele, men man kan støtte og måske have en stemme eller noget andet.
Malene: Det kunne være en god idé lige at kigge på og få tilføjet, med passivt medlem. At man kan stemme som medlem, men man får ikke nogen af de andre fordele.
Der er stemt for ændringen af opdrætter kontingent og ændring i passivt medlem.
§3 Kontingent
Såfremt indmeldelse sker efter den 1. januar, gælder kontingentet for det efterfølgende år.
Ændres til: Såfremt indmeldelse sker efter den 1. oktober, gælder kontingentet for det efterfølgende år.
Nogen der har noget for/imod? Man kunne komme til at miste medlemmer, hvis nu de skal betale 200 kr igen når regnskabsåret starter.
Stemmes for ændringen.
§3 Kontingent
Restance på 3 mdr. medfører tab af medlemsrettigheder samt administrativt udmeldelse.
Ændres til: Restance på 1 mdr. medfører tab af medlemsrettigheder samt administrativt udmeldelse.
I starten hed det sig at man nåede op på 6 mdr. ved ikke at have betalt kontingent. Nogle er lidt langsomme om at betale. 3 mdr er stadig for længe at få medlemsfordele for noget man ikke har betalt for det. Men at få 1 mdr. til at forny medlemskabet, burde være længe nok ? Nogen der syntes der skal være en restance? Ikke skal være? Er 1 mdr. fin?
Nanna: Syntes 1 mdr er fin. Hovedparten af os er voksne mennesker dder godt kan finde ud af at betale. 3 mdr er lang tid hvis man alligevel ikke ville fortsætte medlemskabet. 1 mdr er fint.
Benitta: Det er ikke mange penge. De færreste kan ikke finde 200 kr frem.
Malene: Har kun oplevet at 3 medlemmer har skrevet og meldt sig ud. Resten har bare ladet det glide ud. Vi holder fast på en måned, så kan jeg bruge den på lige at skrive og påminde.
Der stemmes for ændringen.
§9 Bekendtgørelse om opdræt og hold af tamrotter
Ved anvendelse til kuld anbefales det, at hunrotten bruges til første kuld i alderen 5-10 måneder, men kan fysiologisk set benyttes op til den fyldte 12. måned, se uddybning under etiske retningslinjer for opdræt.
Ændres til: Ved anvendelse til kuld anbefales det, at hunrotten bruges til første kuld i alderen 5-10 måneder. Se uddybning under etiske retningslinjer for opdræt.
Nanna: Der sker en ændring omkring de 9-10 mdr. Det sundeste afkom muligt inden den alder. Man kan se en kognitiv negativ udvikling med ældre hunner. Der ses en effekt af netop afkommet, hvis det har været ældre hunner der har været brugt. Har taget kontakt til opdrættere i udlandet og hørt lidt om deres oplevelser.
Malene: Vi syntes at det giver mening at man rykker det. Nogen der er enige eller uenige?
Vi prøver generelt løbende at udpensle hvorfor vi træffer de beslutninger i forhold til retningslinjerne. Nogle ting kan ændres uden at det går ud over vedtægterne, men det her skal tages til GF. Retningslinjerne skal ikke tages i GF, men kan tages løbende hvis der findes nogle nyere forskning eller der skal rettes ind.
Der stemmes for ændringen.
§9 Bekendtgørelse om opdræt og hold af tamrotter
Hunrotten må maksimalt bruges til to kuld og sidste kuld skal være født, inden hunrotten fylder 15-18 måneder.
Ændres til: Hunrotten må maksimalt bruges til to kuld og sidste kuld skal være født, inden hunrotten fylder 11-14 måneder.
Hvad siger videnskaben omkring pausen. Men det handler mere om etik. Det er hårdt for hunrotten at have kuld. Fysiologisk set fungerer det fint at de kan lave kuld på kuld. Det har bare fulgt med mht. pause osv. Mht de gamle etiske retningslinjer. Det skulle helst passe sammen, hvis de får første kuld som 9-10 mdr. så skal det rykkes
Nanna: I udlandet siger de mindst 2 mdr. pause, der er intet max på. Så det har været det jeg har tænkt. Hvorfor 4 mdr.? selvfølgelig skal den have pause for at restituere.
Man parrer hende som 5 mdr. får kuldet som 6 mdr. taget 4,5 mdr pause. Det er stadig indenfor retningslinjerne. Så jeg føler at hvis jeg skal forklare retningslinjerne til en ny opdrætter, vil jeg gerne kunne sige hvorfor vi har 4 mdr. Ser man på de andre regler, passer det stadig. Have en begrundelse fremfor ”det har vi altid gjort”.
Camilla: Har selv oplevet med hunner der har haft 5-6 mdr pause, det påvirkede størrelsen på ungerne og mælkeproduktionen. Hunrotten var også påvirket. Så pausen bør ikke være for lang.
Nanna: Formuleringen skal nok kigges på så det er mere tydeligt. Meget klarere retningslinjer.
Malene: Stemmer for at vi holder fast på de 11-14 mdr. ændringen, så man sikre sig at der ikke anvendes for gamle hunner til andet kuld. Så må der ændres yderligere til næste GF.
Der stemmes for ændringen.
7. Eventuelt
- Samarbejde med Plantorama
Der har været mange meninger om dette emne. I første omgang handlede det om sponsorater, der blev stemt imod at have noget med dem at gøre. Men jeg har modtaget en mail, om vi ville være med til et arrangement ”dyrenes dag”, 2 uger før det, så vi kunne ikke nå det. Men hvad tænker vi fremadrettet, har vi lyst til at deltage? Sørge for et samarbejde med pasningsvejledning? Har vi tid og lyst til at ændre deres måde at have rotter på? Vi kan jo ikke deres måde at avle på, men vi kan måske præge deres måde at holde dem på og vejlede på.
Benitta: Vi kunne vel prøve?
Nanna: Nu kan jeg kun tale for dem jeg har været i, her i Jylland. Men har set en ændring fra 2001, stod der ”rotter, pris”, nu står der i det mindste ”foderrotter”, så der har været en ændring i at de viser hvad de faktisk sælger.
Kristina: Det har de ikke i Odense. Der står ”hunrottte” og ”Hanrotte”. Bundlag er fin, får müsliblanding, ikke så meget legetøj.
Malene: Priserne er nok det samme overalt, men deres holdninger er ikke det samme i alle butikker. Tror I at vi ville kunne præge dem på nogen måde? Et er at stå til dyrenes dag, hvor vi kan fange dem der kommer og kigger. Men kan vi påvirke Plantorama?
Nanna: Det er et kæmpe arbejde og ansvar. Der sidder nok mange der ikke har den viden og kendskab vi har. Det er specifikke folk der tager i plantorama og køber en rotte, hvor andre venter flere år på at få fra en opdrætter. De folk der går i Plantorama fortjener at få den her viden. Så måske man godt kan tilbyde dem en pjece/vejledning og det kræver måske ikke så emget arbejde fra vores side.
Kristina: Jeg blev usikker på om det handlede om sponsorat eller vejledning?
Malene: Kan vi se os selv stå dernede på dyrenes dag og vejlede dernede?
Jeg ville have det svært med at repræsentere dem,
Kristina: At samarbejde med sponsorater går jeg ikke ind for. Men det med vejledning ville være en god idé alt efter hvad der er af ressourcer. Det er værd at gå ind i.
Malene: Jeg tror vi skal ud og fange hver enkelt butik, med det vi kan tilbyde. Motivationen er at vi ser i grupperne at folk henter rotterne med forkert vejledning. Det er primært plantorama at folk køber fra, fordi man kan få SÅ meget derinde fra.
Benitta: Der er heller ikke så mange dyrhandlere der har dem i butikkerne længere er der?
Malene: Det er mere i baglokalet de har dem.
Kristina: I plantorama i Odense er de meget fremme, men det er mest black hooded.
Malene: Hvor mange har vi egentlig på sjælland? Hillerød og Vallensbæk. Odense og Vejle, Århus og aalborg.
Kristina: Hørsholm, Egå, Amager… Der er en del.
Malene: Det bliver noget af et projekt.
Benitta: Så man kunne måske starte med hende der indbudte os til at komme til dyrenes dag.
Malene: I forhold til kommunikationen, kan det være lidt svært, hvordan man griber det an.
Camilla: Vi kunne jo gøre det på en pæn måde til hende vi har fået indbydelse fra
Benitta: Og så kunne man nævne vi kontakter for at optimerer deres rottehold.
Kristina: Ja tage fat i hende, vi er taknemmelige for at hun har kontaktet os, så kan du evt. hjælpe os mht vejledning og rottehold i de forskellige butikker. Kunne tænke os at få et samarbejde kørende, nogen bud på hvordan vi kan fremlægge det til de andre butikker osv. Bruge hende som en udrækket hånd.
Malene: Spørgsmålet er om det er dyrenes dag man griber det an eller sender en mail ud.
Kristina: Måske kunne man starte med dyrenes dag og så række hånden ud til yderligere samarbejde. Hvad er den gode vej for dig og for os.
Malene: Jeg tænker at det er noget vi snakker videre om det på et bestyrelsesmøde også hvis vi skal planlægge.
Nanna: Der er jo rig mulighed for plantorama for mersalg, hvis nu de vejledte korrekt. Så måske man også skal have fokus på det? I maxi Zoo da jeg var der, vejledte jeg ekstra i det jeg havde viden i og det medførte mersalg.
Rodá: Man kunne bruge det argument, at der er mange på venteliste og der er kæmpe behov for at kunne købe andre steder fra og her var i nærliggende at køre samarbejde med i forhold til vejledning eller andet.
Malene: Der er noget at tænke over. Har de egentlig en pasningsvejledning? Jo den fra dyrenes beskyttelse. De har ikke svaret på vores henvendelse.
Kristina: Kunne man som forening skrive på dyrenes beskyttelses facebook side? Vi vil gerne samarbejde med en mere opdateret pasningsvejledning.
Malene: Hvis flere kunne tænke sig at være med med bud på hvad der skal stå, så ville jeg være glad for hjælpen.
Kristina: Jeg ved ikke hvor meget jeg skal indvolvere mig, men i må lige sige til.
Malene: vi må se om vi kan få fat på dyrenes beskytelse og få plantorama med også. Få gjort noget ud af det her i 2022.
Kristina: Det letteste er at gå højere op. Men spørg dem i Egå. Vi vil gerne hjælpe med vejledning, nu i har så mange forskellige dyr, skal vi kontakte hver især eller højere oppe? Vi ønsker ikke at træde nogen over tæerne.
Malene: Den diskussion vi havde omkring dyrehandlere, der var de fleste nogen der arbejdede i Plantorama. Så måske kunne det være nemmere at kontakte dem højere oppe.
Rodá: Man kunne jo tage hånden ud til netop hende der har skrevet. Vi er ikke ude i at man uddanner folk anderledes, men at vi ønsker at hjælpe med vejledning til pasning. Hvordan gør vi det bedst, uden at det kræver for meget ekstra arbejde hos foreningen.
Malene: Udgangspunkt, at starte med dyrenes beskyttelse først, fordi det er den de fleste bruger.
Kristina: Gå ind med ingangsvinklen, at vi allerede er ved at få fat i dyrenes beskyttelse og gerne vil hjælpe Plantorama også. Hvordan vi gør det praktisk muligt.
Malene: Så vi kan alle lige sparre lidt med hvordan vi skriver noget og så sørger bestyrelsen for at få sendt ud og kontaktet osv.
- Konkurrencer kun for medlemmer
Medlemsfordele. Hver gang vi har en facebook konkurrence, så er det for alle. Men vil det give mere mening at gøre noget mere for medlemmerne, så de føler de får meget mere ud af det? Eller syntes man det er fint at alle kan få noget ud af det, selvom de ikke bidrager noget?
Nanna: Jeg er nok mest for ”ting for medlemmer” fremfor ”ting for alle”.
Benitta: Men er der så overhovedet nok medlemmer til at holde konkurrencer kun for dem?
Malene: Vi har 14 medlemmer indtil videre. Vi holder jo konkurrencerne for at gøre opmærksomme på os selv, promovere.
Nanna: Måske lave en mindre præmie, hvis det er ikke medlem og som medlem får de en endnu større præmie.
Kristina: Snacks er mere i det lave, hvor køjer, legetøj, mix er mere stort og eksklusivt. Måske køjerne skulle være kun for medlemmerne? Måske man skal prøve det af.
Malene: Vi har i forvejen droslet ned for konkurrencer, ift. hvad folk skal gøre og det vi skal gøre for det. Det er ikke altid lige interessant at vinde alle præmier der er givet os.
Vi har fået sponsorater fra Maxi zoo igen, men jeg har forsøgt at pege hen imod hvilke ting vi kan bruge.
Vi kan prøve af med nogle konkurrencer, hvor vi prøver præmier med medlem/ikke medlem. Det er et godt udgangspunkt.
- Præmier til udstillinger. Skal præmien til medlemmer være større?
I forhold til gebyr ved deltagelse er medlemspris lavere end ikke medlemmer, skal vi så lave større præmier?
Nanna: Jeg syntes de har været kæmpestore. Jeg har været ovenud tilfreds med præmien for bare 1 vinderrotte. Så man behøver ikke lave den større, den er allerede kæmpe.
Benitta: Måske man kan lave den mindre for ikke medlemmer. Ikke meget mindre, men der er bonus for medlem.
Nanna: Køjerne er det bedste at få, når man får det, så er det det bedste.
Kristina: Legetøj, køjer det har været det bedste.
Malene: Jeg laver det jo af gamle medicinbeholdere. Det er hjemmelavet, ville folk sætte pris på at få en medicinbeholder med ståltråd igennem?
Kristina: Trætingene har været en kæmpe succes. Det er en luksusting, at bede om mere af, men det er eksklusivt.
Malene: Vi forsøger stadig at gøre det eksklussivt for at gøre det attraktivt at blive medlem. Domæne og andet er i den dyre ende, så vi er nødt til at have medlemmer der kan hjælpe med at holde det ved lige. Vi er ikke eksperter i teknologien, så vi er afhængige af at have nogen ved siden af der kan hjælpe hvis noget går galt. Vigtigt at vi har nogen der kan støtte op om tingene.
Benitta: Kunne man ikke gøre det til en mulighed, at hvis en ikke medlem vinder, kunne melde sig ind på selve udstillingsdagen hvis de ønsker at vinde medlemspræmien?
Kristina: Det kunne også blive for attraktivt at være ikke medlem, så man kunne eksperimentere lidt med, at der kommer til at være mindre præmier for ikke medlemmer.
Malene: Vi har selv tænkt tanken, at det bliver lidt mindre pakker til ikke medlemmer, medlemmerne får så de mere attraktive præmier.
Der står ikke database på dagsordenen. Kristina Mejer havde gang i en database sidste år. Hørte pludseligt ikke mere fra ham, har ikke skrevet for han virkede mere ustabil (privatlivet), følte os som en byrde. Har intet hørt, så tænker ikke der har været et færdigt produkt på noget tidspunkt.
Men vi har et medlem, der har it-egenskaber, som formentlig kan forhøre sig. Er interessen der stadig for en database?
Nanna: Er den offentlig eller for medlemmer?
Malene: Lidt ligesom ratalog, alle kan se, men kun medlemmer kan rette og tilføje derinde. Det skal være sådan at man kan trykke videre og se flere rotter, sygdomme, linjer, søskende osv. Tavlerne vil ligge offentligt tilgængeligt.
Nanna: Det er den eneste ikke så fede ting. Jeg har haft dårlige oplevelser, 3 på 9 år har ville have kuld og har haft tavler.
Kristina: Hvordan foregår det i Sverige? Har de haft nogen problemer mht offentlige tavler osv. Kunne man lave opslag på en af grupperne? Spørge deres tanker og erfaringer indenfor det at have en database på den måde?
Malene: For mig er en database ligegyldig, hvis man ikke kan spore dem tilbage via en tavle.
Kristina: Der har været efterspørgsel på en database. Man skal enten handle på det eller ikke. Men jeg syntes man skal handle på det, når der har været efterspørgsel.
Malene: Det kræver lidt en IT nørd at få det. Vi har ikke flere tusinde kroner for at få den lavet.
Kristina: Jeg spurgte jo en jeg kendte, men der var stort arbejde i det. Så kunne godt spørge igen hvis det er.
Malene: Jeg hører lige hende jeg har kontakt med.
Benitta: Er det et problem at man kan se tavlen eller tage screen shot?
Malene: Problemet er at man kan se den.
Benitta: Men kunne man så ikke gøre at man skal have rettighederne til den ?
Malene: jo den kunne være for medlemmer. Eller dem der har rettighederne til tavlerne. ”anmod om tilladelse”. Skal jeg forhøre mig om det hos hende jeg har kontakt med?
Nanna: Jeg vil gerne gøre alle mine tavler tilgængelige, længe siden jeg har opdrættet, det ville være en fin mulighed. Men jeg bliver nervøs. De kan være noget så søde og venlige og så vende pludselig.
Malene: Mange ved jo godt hvad de skal skrive. De er søde og venlige.
Nanna: Jeg kan godt se det er smart med ratalogen, men det ville være en god ide med medlemsgode, at man kan dele med dem man samarbejder med.
Benitta: Men hvis man laver man kan anmode om at se tavlerne, så kan man jo selv bestemme hvem der får lov til at se dem eller ikke se dem. Føler man ikke man har tillid, så afviser man dem
Nanna: Hvis man kan tilføje og fjerne, ligesom på google docs ville det være smart. Men der ligger meget forarbejde bag at finde nogen der kan lave det til en ordentlig pris.
Malene: Ja og det er mange penge hvis det ikke bliver brugt. Den er kun aktuel for opdrættere og folk der har købt en rotte og kunne følge med.
Det bliver et kæmpe tastearbejde for os som opdrættere.
Nanna: Jeg får helt ondt i fingeren.
Malene: Der er rigtig meget for og imod med den database.
Kristina: Hvordan var det med sådan noget ”kom hjem til Malene og lav et skriveværksted”?
Malene: Syntes vi skal holde sådan nogle sammenkomster, hvor rottemennesker mødes.
Vi afslutter generalforsamlingen