Til stede er Camilla, Malene og Kristina
Punkt 1:
Valg af ordstyrer: Camilla er valgt
Punkt 2:
Valg af referent: Kristina er valgt.
Punkt 3:
Valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Der er ikke mødt andre op til GF end bestyrelsen, så der kan
ikke vælges flere.
Punkt 4:
Godkendelse af referat fra sidste GF.
Godkendt.
Punkt 5:
Godkendelse af regnskab.
Godkendt.
Ekstern revisor har ved en fejl ikke fået tilsendt regnskabet på forhånd, dette vil blive bragt i orden til næste GF.
Punkt 6:
Indkomne forslag:
1: Udstilling/agility.
Der er aftale med Hamster- og Muse/Gerbil-foreningerne om en fælles udstilling i juni. Det er per invitation fra formanden for Hamsterforeningen.
Det er planen, at der til vores egne udstillinger skal være mulighed for at konkurrere i agility og kunster, så dem, der ikke synes, udstilling er sagen, kan være med til det i stedet.
Vi kan ikke nå at have agility-bane klar til den fælles udstilling i juni. Hvis nogen af medlemmerne har tid og mulighed for at lave det, så er det i orden, men foreningen har ikke tid til at lave det inden da. Det skal laves på et tidspunkt, men fristen er for kort til, at det kan lade sig gøre. Derfor kommer vi kun med rotter til fremvisning, materiale om foreningen og hyggeposer.
Malene har materialer, så der skal findes en dag til at bygge det i løbet af sommeren.
Det diskuteres, hvor mange udstillinger, der skal stræbes efter og der er enighed om minimum to om året, så der kan skiftes mellem landsdele. Der vil ved hver udstilling være mulighed for både udstilling, agility og kæledyrsklasser, så medlemmer, der ikke avler også kan få bedømt deres dyr.
Dommere: Der skal uddannes minimum to dommere i avlsklasserne/kæledyrsklasserne og to til agility. Når der er uddannet dommere i avlsklasserne/kæledyrsklasserne, skal der løbende uddannes flere, så der er en buffer i tilfælde af sygdom eller fravær. Hvis/når foreningen får en hvis størrelse, kan det komme på tale at bringe dommere ind fra f.eks. Sverige.
2: Foreningsblad.
Der er aktuelt ikke arbejdskraft til at lave et foreningsblad, men det kan tages op til genovervejelse, når foreningen er blevet større og der er en større bestyrelse samt der kan findes en redaktør.
Punktet tages med på næste bestyrelsesmøde, så der kan laves en plan for, hvordan det kan gøres fremadrettet med evt. et nyhedsbrev.
Der er enighed om, at der oprettes en lukket medlemsgruppe kun for medlemmer, så der er et frynsegode ved at være medlem, hvor der kan deles relevante artikler og anden viden samt laves konkurrencer og andet af interesse for medlemmerne.
3: Bog.
Der er bred enighed om, at det giver god mening, at foreningen udgiver en bog, der kan købes eller lånes på biblioteket, da der er fejl i mange af bøgerne om pasning af rotter.
Der skal findes en forlægger, der vil binde an med en bog. Vi kan også selv få printet eksemplarer til udlevering ved udstillinger og andet.
Der skal også laves en pasningsvejledning til forretninger og dyrehandlere, der kan erstatte den fra DB. Der skal tages kontakt til DB vedr. dette evt. via dyrlæge.
4: Viden fra udlandet.
Der er mange forskningsartikler og videnskabelige udgivelser fra udlandet, der kan hives ned og oversættes. Alternativt kan udenlandske sider som the Rat Page eller Ratbehaviour bruges.
Kristina står for oversættelse og indhentning af tilladelse
fra hjemmesiderne.
5: Hjemmeside:
Alle bestyrelsesmedlemmer har nu adgang til hjemmesiden og kan redigere.
Der er blevet gjort opmærksom på, at der muligvis er fejl i nogle af artiklerne på hjemmesiden, det skal undersøges og opdateres.
Derudover skal der gøres noget ved sidens layout, så Malene og Camilla vil gå i gang med at opdatere siden og gøre den mere brugervenlig.
Alternativt må der søges hjemmeside-admins udefra. Kristina kender flere wordpress kyndige og vil tage kontakt til dem mhp. hjælp til hjemmesiden.
Punkt 7: Eventuelt.
Database. Hvornår er det realistisk at få en database op at køre. Det er svært, når der skal programmeres fra bunden. Databasen skal sættes fast på hjemmesiden.
Camilla vil undersøge hjemmeside og database.
Næste bestyrelsesmøde:
I forbindelse med den fælles udstilling i Vejle den 1. juni.