Generalforsamling

Mødedato : 17/02/2024

Referent – Carolina bendix rasmussen 

Tilstede er – Camilla Bendix Rasmussen, Malene carlsen, Kristina Maria Róðá, Casper Seeberg

 

1. Valg af dirigent

Malene Carlsen

 

2. Valg af referent

Carolina Bendix Rasmussen 

 

3. Godkendelse af referat fra sidste generalforsamling

Referat er godkendt  

 

4. Godkendelse af regnskabet

Regnskab er godkendt 

Indtægt: 4.315 kr., udgifter: 3.217,21kr., beholdning i bank d. 31.12.23: 5864,19 kr., kassebeholdning: 105 kr., bankens beholdning i dag: 6.591,19 kr, så vi har et pænt overskud.  

 

5. Valg af bestyrelsen og suppleanter samt ekstern revisor

Camilla genopstiller som kasserer. Malene er lige nu sekretær, men træder tilbage som suppleant og deltager i det omfang hun føler for at bidrage med i foreningsarbejdet. 

Benitta træder ud af bestyrelsen. 

Kristina vil gerne stille op til bestyrelsesmedlem. 

Alle 3 vælges ind i bestyrelsen. 

 

6. Diskussion af indkomne forslag

– Hvad bringer 2024 : 

M- Jeg vil gerne videre i teksten – jeg magter det ikke mere, men jeg vil gerne stå som suppleant da Nanna har trukket sig helt. Camilla står som kasserer og Kristina som bestyrelsesmedlem. Så de bliver ansigtet udadtil.

Camilla har nogle planer for foreningens fremtid.  

CR – Vi har jo snakket om at bladet udfases, med mindre at Kristina har mod på at vi giver det et forsøg. 

Kristina- Vi kan prøve. 

M – Nanna vil nok ikke hjælpe til mere. Men vi kan godt stykke et sammen og prøve at lave et let blad. evt sæt det som halvårligt i stedet så der er mere tid til at side med.

CR – Hvis nu jeg står for at finde artikler, Kristina kigger på noget kreativt og Malene står for layout? 

M – Det kunne vi godt finde ud af. 

 

CR – Min tanke er at vi går tilbage til det som vi gjorde i starten, at udbrede informationer om rotter og rottehold, komme ud og vise rotter frem, komme tilbage til det vi startede foreningen for. Vi skal finde steder man kan komme ud til, leje lokaler osv. Jeg vil rigtig gerne foreningen, at den fortsætter så længe der stadig er opbakning fra rotteejere. 

M – Dyrenes dag kan evt være en mulighed. 

CR – Hvis vi kommer ud hvor folk er, så vi kan få rotterne mere udbredt. 

K – Jeg synes helt sikkert at dyrenes dag kan være en mulighed. 

M – Vi må tjekke op på datoer, er der nogen der er mand for det ? 

Kristina tjekker på Fyn/Jylland og Camilla tjekker på sjælland ( datoer til dyrenes dag ) 

 

CR – Jeg har også snakket lidt med Kristina om evt noget sommerfest, så man kan samle medlemmerne og rottefolk, det har vi stående i vedtægterne at foreningen gerne vil, evt hvis man kan lave noget sammenskuds noget så bestyrelsen ikke står for det hele. 

K – Fælleshuset er en mulighed fordi det er gratis 

CR – Alle kan evt tage noget med, så det ikke bliver for dyr en post for foreningen.  

K – Vi kan skrive på facebook og se om folk har interesse for det?

 

M – Og så var der det vi snakkede om med hjemmesiden 

CR – Jeg er i gang med at kigge på det og har skrevet ind på mange af siderne at der kigges på det og det er ældre artikler.  

M – Ja så det kommer løbende.

 

– Udstillinger 2024

M- Så er der udstillingerne

CR – Skal man prøve Sjælland igen? Da vi meldte ud at det kun blev i Vejle, var der alligevel nogen som var kede af at det ikke blev på Sjælland. Skal vi give det en chance, prøve at sætte det op som en udstilling og hvis ikke der er interesse kan det ændres til en fremvisning istedet? 

K – Jeg tror der kunne være interesse for det.  

 

Alle er enige om at prøve at give det en chance første weekend i maj ( lørdag d 4 maj) der skal bookes lokale i Skovlunde – Camilla kigger på at få booket det, når hun har fået overdraget alt fra Malene på foreningens mail og andet i forbindelse med overdragelse af sekretær sagerne til kasserer. 

 

K – 4. maj er Vejle eller KBH? 

M- Det er KBH. 7 sep i Vejle. 

Sponsorater ? – I forhold til køjer så vil jeg stadig gerne sy lidt når overskuddet er der, Skal vi se om gnaverhulen vil give gavekort eller køjer igen? 

CR- Jeg vil gerne sy lidt som jeg plejer og lave lidt andet her og der. Jeg har en ide med noget tegning på glas, der kan bruges til godbidder. Og så er der stadig ideen med nøglering, men skal den være holdbar skal der købes noget UV-resin så det kan styrkes. 

K – Jeg har en veninde, som bruger resin så kan sprøge hende om hun kan hjælpe 

M – Vi kan spørge Nanna om hun vil sponsorere noget mix 

CR – Og man kan spørge, om maxizoo vil sponsorere igen, ellers har de fredagsguf til billige penge så det kan hjælpe. 

K – Hvis der er indkomst til det, kan man evt bestille noget iglo og alt muligt tilbehør. 

M – Jeg tror også folk hellere vil have tilbehør frem for godbidder, såsom hængekøjerne.

K – Hængekøjer er et kæmpe hit, vil gøre et forsøg på at sy lidt. 

C – Hvis alle evt syr omkring 4 køjer hver, så det ikke kommer til at hænge nogen ud af halsen. 

CS – Hvad med zooplus til sponsorat? 

M – Det tror jeg ikke vi har forsøgt at forhøre om, men vi har før fået at vide af maxi zoo at fordi foreningen er så lille giver de som regel ikke sponsorater til det. Men de har gjort det før til os, fordi de jo gerne vil støtte de små foreninger også. 

K – Vi kan måske sælge os på at man kan blive nævnt i bladet evt en artikel i bladet ? Det er ihvertfald værd lige at vurdere hvordan vi kan få flere sponsorater til udstillingerne. 


M – Hvad med rosetterne?

CR – Rosetter har Carolina sagt okay til at lave sammen med mig, som vi før har snakket om vi gerne ville hvis der blev behov, så vi er i gang med at kigge lidt på bånd og tilbehør til det. 

 

– Medlemsbladets fremtid? og Foreningens fremtid?

M – Medlemsblad punktet er der snakket om og fremtiden for foreningen har også været drøftet, at der er fokus på at man viser rotter mere frem i forskellige butikker og dyrenes dag rundt omkring. 

CR – Jeg kan lige snakke med min ven i Maxi Zoo og få aftalt noget igen. Og så kan vi lige forsøge at få kontakt til nogle af de andre Maxi zoo rundt i landet. 

K – Vi kunne også forsøge at få lavet en vejledningsfolder der kunne komme ud i fx Plantorama?
CS – Jeg tænker, at man som forening måske skal passe på med, hvor vejledningerne lægges henne. Maxi zoo kan være en god idé, men et sted som fx Plantorama kan give et forkert billede af at foreningen støtter op om den måde de har rotterne på og køb af dem. Der giver det mere mening at vi er i Plantorama, når de har dyrenes dag og kan uddele informationer der. 

CR – Det er også noget vi har drøftet tidligere, at vi skal passe på med hvor vi har vejledninger liggende, hvilket signal vi sender specielt omkring Plantorama, så jeg tænker også at det giver mening at det bliver ved dyrenes dag. 

M – Der var også den vejledning Camilla og jeg har skrevet sammen til Dyrenes Beskyttelse, men de har stadig ikke ændret den, de har stående fra 2013. 

K – Det giver måske mening at kontakte dem og høre dem ad. 

 

– Ændringer i vedtægterne:

M – Vi har også snakket en del omkring det her med at nogle tidligere medlemmer mener at foreningen står fast på gamle ideer og etik og ikke er til at rykke på når det kommer til ændringer. Men det vi forsøger at gøre klart, er at hvis man ønsker ændringer i vedtægterne, så kan man som medlem indsende forslag som så vedtages af et flertal af medlemmer på generalforsamlingen. 

CS – Ja, det er jo den valgte bestyrelse som står for dag til dag opgaverne, de vælges ind af medlemmerne, men det er også medlemmerne der kan vedtage hvad der skal stå i vedtægterne. 

 


§4 Generalforsamling: 

– Generalforsamlingen afholdes årligt den første weekend i februar og der indkaldes via mail og opslag på hjemmeside/sociale medier

Ændres til: Generalforsamlingen afholdes årligt, om muligt, den første weekend i februar og der indkaldes via mail og opslag på hjemmeside/sociale medier.

CR – Tanken er den, at det måske ikke altid er muligt at holde GF den første weekend, så for at denne paragraf bliver mere korrekt giver det mening at ændre den til om muligt. 

Alle stemmer for ændringen. 

– For at være valgbar til bestyrelsen, skal man være myndig, bosiddende i Danmark og have været betalende medlem i minimum et år.

Bør denne ændres, så man kan meldes ind ved medlemskab i et halvt år eller at man kan søge kompensation for at blive valgbar i bestyrelsen selvom man ikke har været medlem i 1 år? 

CR – Når nu man gerne må stemme efter 3 mdr. medlemskab, så kunne det måske give mening, at et medlem kan meldes ind i en bestyrelse efter 6 mdr. medlemskab ? 

K – Når jeg ser tilbage på de ændringer der løbende har været i bestyrelsens medlemmer, så kan jeg godt se, at det er klogt at man lære folk bedre at kende inden de meldes ind i bestyrelsen. Der skal sikres, at man kan samarbejde godt sammen og at det faktisk kan fungere. Så det ville være for hurtigt hvis man kan meldes ind kort efter medlemsskab, men 6 mdr. virker rimelig. 

Alle er enige om at det vil give mening at ændre det til 6 mdr., det giver tid til at lære et nyt medlem at kende. Sætningen formuleres således og godkendes enstemmigt: 

– For at være valgbar til bestyrelsen, skal man være myndig, bosiddende i Danmark og have været betalende medlem i minimum 6 mdr.
Der kan søges kompensation for at blive valgbar til bestyrelsen, trods at man ikke har været medlem i 6 mdr. Her skal der være stemme enighed blandt 2/3 af deltagende medlemmer til generalforsamlingen 

§5 Foreningens bestyrelse:
Foreningen er konstitueret med en bestyrelse bestående af minimum 3 medlemmer og 1 suppleant og maksimalt 5 medlemmer og 2 suppleanter.
Ændres til: Foreningen er konstitueret med en bestyrelse bestående af minimum 2 medlemmer og 1 suppleant og maksimalt 5 medlemmer og 2 suppleanter. 

CR – Der har de sidste par år ikke været stor interesse i at være en del i bestyrelsen, så derfor har tanken været, om man skulle ændre denne paragraf, så det kun er 2 medlemmer frem for de 3 der fremgår lige nu, så kan foreningen stadig fortsætte fremadrettet. Der er mange der gerne vil støtte op om foreningen og dens arbejde, men de har ikke mod på bestyrelsesarbejdet. 

M – Kan det køres uden en suppleant?

CR – I realiteten kan en forening køre videre på kun 1 bestyrelsesmedlem ifølge reglerne for små foreningen, det ser bare noget pænere ud med flere bestyrelsesmedlemmer i en forening. Suppleanten er egentlig bare til for at denne kan træde til, såfremt et bestyrelsesmedlem må træde fra. 

M – Ja så giver det jo også fint mening, at jeg står som suppleant og så kan træde til hvis det bliver nødvendigt, men ellers ikke rigtig er deltagende i selve bestyrelsesarbejdet. 

Der er stemme enighed i at ændre.  

– Bestyrelsen skal som minimum bestå af en kasserer, en sekretær og et bestyrelsesmedlem.
Ændres til: Bestyrelsen skal som minimum bestå af en kasserer og et bestyrelsesmedlem. 

M – Det er fjollet at man har de 2 forskellige roller stående, når begge faktisk gør det samme. Så det giver mening at fjerne sekretæren og overlader alle opgaverne til kasseren. 

Stemme enighed i at ændre. 

– Formanden vælges af bestyrelsen, når den konstituerer sig efter generalforsamling.
Skal fjernes, formandsposten blev fjernet ved sidste generalforsamling. 

Stemme enighed i at ændre. 

– Bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert 2. år.
Ændres til: Bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år

CR – Det vil måske give mere mening at ændre det så et medlem kun binder sig til opgaven i 1 år af gangen, det vil måske få flere til at få mod på at prøve og se hvad det betyder at være en del af foreningen? 

Der er stemme enighed i at ændre. 

– Suppleanter er på valg hvert 2. år, medmindre de er indtrådt i bestyrelsen, så skal suppleantposten på valg ved næstkommende generalforsamling.
Ændres til hvert år på samme måde som bestyrelsesmedlemmer

Stemme enighed i at ændre. 

§6 Økonomi:
– Det påhviler sekretæren at opkræve kontingent. Det påhviler kassereren at betale de af bestyrelsen godkendte udgifter.
Sekretæren ændres til kassereren

Stemme enighed i at ændre

– Intern revisor vælges ved generalforsamlingen.
Vi har ingen intern revisor? Skal denne sløjfes helt eller skal det ændres til ekstern ? 

Intern sløjfes og ændres til ekstern. Der er stemme enighed i at ændre. 

§9 Bekendtgørelse om opdræt og hold af tamrotter:
Nu dwarf er kommet til Danmark, vil det give mening at tilføje under punkterne med vægt ved hun/hanrotte og unger, at de ikke hører under den regel. Hvordan det formuleres så der ikke er nogen der misforstår kan evt tages ved GF? Det er dog vigtigt at sætningen er formuleret ved mødet, da den kun kan tilføjes vedtægterne såfremt 2/3 medlemmer godkender sætningen. 

Der drøftes lidt omkring det her med, at der i vedtægterne fremgår vægt/alder på rotter, der anvendes i avl. Ved at det fremgår af vedtægterne, er foreningen bundet i 1 år, da der kun kan ændres i vedtægterne ved en generalforsamling. De indkomne forslag er gode, men der snakkes lidt om ikke det vil give mening helt at ændre på denne paragraf, så den holdes mere simpel, at der henvises til de etiske retningslinjer der kan ændres hele tiden hvis der er behov for at justere på noget. Der drøftes om at undersøge standardvægt for dwarf eller evt. konferere med Nanna, så det noteres korrekt ind i de etiske retningslinjer. 

Der bliver foreslået, at der indkaldes til en ekstraordinært generalforsamling, hvor der forinden bliver formuleret nogle forslag til ændringer i dette punkt, hvor foreningen ikke låser sig fast og dermed kan justere efter behov når det kommer til avl på rotter.
Det er der enighed om at gøre, og der snakkes om at mødet bliver om ca. 7-8 uger. Derfor drøftes resten af de indkomne forslag til ændringer af vedtægterne ikke (disse er sendt ud i mail til medlemmerne, sammen med dagsorden og indkaldelse til GF)

Ændringer i retningslinjer kan ændres hele året rundt og er ikke noget der behøves at blive drøftet på en generalforsamling. Har medlemmer forslag til ændringer, er de velkomne til at indsende dem, hvorefter de vil blive drøftet på det næste bestyrelsesmøde. 

Mødet afsluttes.